Island,

Island er den ene destination, der virkelig overraskede os efter års læsning om den. Billederne gør den flad — i virkeligheden larmer den af vandfald, blæser uden fornuft og er geologisk levende på en måde, der får ethvert andet landskab til at føles en smule statisk. Vi kørte Ringvejen på ti dage og blev ved med at holde ind bare for at stå i blæsten.

Sommeren (juni–august) er det nemme svar: lange dage, adgang til højlandet og fuldt åbne veje. Midsommer er smukt, men book overnatning flere måneder i forvejen.

September og oktober bringer de første nordlys, færre turister og stadig milde temperaturer. December til marts betyder rigtig vinter: højlandsvejene lukker, men nordlysmulighederne forbedres, og ishulerne åbner. Vi tog af sted i forsommeren og vil meget gerne tilbage i oktober.

Reykjavik. Den gamle havn er postkortet, men byen viser sig til fods. Gå op i Hallgrímskirkja for udsigten, slentr ad Laugavegur efter kaffe og uld, og spis derefter middag i 101-kvarteret, hvor havnen, Harpa og de farverige gader endelig giver mening sammen.

Rundturen på Ringvejen. Vilde kystlinjer, lavamarker og brusende vandfald indrammer Ringvejen. Selv en dagstur til Reykjanes eller Snæfellsnes ændrer din definition af “byferie”.

Akureyri og nord. Vi kører derop. Akureyri er basen for hvalsafari fra Húsavík og de dampende geotermiske felter omkring Mývatn — nord er virkelig en omvej værd, hvis du har dagene til det.

Sydkysten. Seljalandsfoss, Skógafoss, den sorte sand ved Reynisfjara og gletsjerlagunen Jökulsárlón ligger langs vejen øst for Reykjavik. Det er landets mest dramatiske strækning — selv få dage her gør turen umagen værd.

Til en første tur: fem nætter fordelt mellem Reykjavik (3) og Ringvejen (2). Til en vintertur: bo et sted med mørk himmel uden for Reykjavik — området ved Þingvellir eller nord.

Reykjaviks kvarterer: 101-kvarteret for karakterens skyld, Laugavegur og havnen for bekvemmelighedens skyld. Spring hoteller langs ringvejene over — der er ingen metro, og du vil gerne kunne gå hjem fra middagen.

En lejebil er uundværlig — Island har intet jernbanenet. Book i god tid om sommeren; firehjulstrækkere bliver hurtigt udsolgt. En almindelig tohjulstrækker klarer Rute 1.

I Reykjavik: bybussen (Strætó) er pålidelig og billig. Akureyri har lokalbusser. Uden for byerne er en bil et must til Ringvejen eller Vestfjordene.

Island er dyrt, når det gælder mad — afsæt penge til det. Supermarkeder (Krónan, Bónus) er din ven på en lang roadtrip.

Det bestiller vi altid: lammesuppe (kjötsúpa) på enhver tankstationsrestaurant, skyr med friske bær, friskbagt rugbrød fra Laugarvatns geotermiske bageri og den islandske pølse (pylsa) med remoulade — virkelig fremragende og cirka 500 ISK. Fisk og skaldyr er enestående, hvor menuen holder det enkelt.

Island er overfotograferet og alligevel underoplevet af de fleste besøgende, der jager igennem på fem dage. Tricket er at sætte tempoet ned — ét vandfald mindre, én længere kaffepause. Ringvejen belønner den rejsende, der ikke jagter tidsplanen. Vi tog af sted med et løfte til os selv om endnu en tur, denne gang i oktober.

Begge dele, ærligt talt, men hvis vi skal vælge: Reykjavik, hvis du vil have vulkanske landskaber, geotermiske pools og en langsommere rytme; København, hvis du vil have design, cykling og restauranter. Reykjavik er mindre turistet, og det kan vi godt lide.

Ja, med forbehold. Den er dyr og travl, men silicavandet, lavamarkerne omkring og baren i vandet er ikke som noget andet — kom ved åbningstid eller efter kl. 20 og book uger i forvejen. Vil du hellere undgå menneskemængderne, giver Sky Lagoon nær Reykjavik eller Mývatn Nature Baths i nord dig den samme følelse til en lavere pris.