Færøerne,

Vi har været på Færøerne mere end fem gange, og øerne ser stadig anderledes ud hver gang: de samme grønne klipper, en ny himmel. Tæt nok på Lapland i ånden til at føles velkendt, vild nok til at blive ved med at overraske os.

Sommeren (juni–august) er det nemme svar: lange dage, lunder på klipperne og øgruppen på sit blideste. Ólavsøka (sidst i juli) er magisk, men planlæg transport og overnatning i god tid — hele landet samles i Tórshavn.

Vinteren har også sine argumenter. Oktober–marts betyder storme, stemningsfuldt lys og tomme veje — dramatisk, men regn med aflyste færger og helikopterflyvninger. Skuldermånederne (maj, september) er vores favoritter: færre besøgende, blødere lys og lavere priser.

Tórshavn. Den tørvetækkede gamle bydel på Tinganes er postkortet, men byen viser sig ved havnen: kaffe ved bådene, en tur op til fæstningen Skansin og derefter middag på en af de små restauranter omkring Vágsbotnur, hvor hele hovedstaden kan overskues med et enkelt blik.

Øerne. Atten øer syet sammen af undersøiske tunneler, broer og færger. Selv en dagstur til Vágar for at se Múlafossur og Sørvágsvatn, søen der hænger over havet, ændrer din definition af “dagstur”.

Saksun og Gjógv. Vi kører derhen. Saksun er en tidevandslagune omkranset af bjerge med en håndfuld tørvehuse; Gjógv er en landsby bygget omkring en havfyldt kløft. Begge er Færøerne på deres mest filmiske, og begge er stille, hvis du kommer tidligt.

Klaksvík og de nordlige øer. Fisk og skaldyr, et roligere tempo og kørsel langs havklipperne på Viðoy og Kunoy. Hvis Tórshavn føles for poleret, er Klaksvík stedet, hvor Færøerne trækker vejret.

Til en første tur: fem nætter fordelt mellem Tórshavn (3) og en landsbybase på Vágar eller Eysturoy (2). Til en vintertur: bo i Tórshavn og kør ud på de dage, hvor vejret er godt.

Tórshavns kvarterer: den gamle bydel for karakterens skyld, havnen for bekvemmelighedens skyld og et gæstehus i Hoyvík, hvis du vil have ro. Spring hoteller ved lufthavnen over — du vil gerne kunne gå hjem fra middagen.

En lejebil er det nemme svar. Øerne er forbundet af undersøiske tunneler (bompenge opkræves automatisk for bilen) og korte færger; fra Tórshavn til Klaksvík tager det under en time, og lufthavnen på Vágar ligger 45 minutter fra hovedstaden.

I Tórshavn er de røde bybusser gratis. Mellem øerne er Strandfaraskips færger og de støttede helikopterruter en oplevelse i sig selv — book helikopteren tidligt. Undlad kun bilen, hvis du udelukkende bliver i hovedstaden.

Glem stereotypen om, at færøsk mad er kedelig — den nye nordiske bølge nåede også hertil. Tórshavn har i årevis haft madlavning på Michelin-niveau og overraskende mange gode små køkkener.

Det spiser vi altid: frisk fisk og jomfruhummer, lam i alle former, ræst (fermenteret) kød, hvis du tør, rabarberdesserter og kanelsnegle fra havnens bagerier. Alkohol sælges kun i Rúsdrekkasøla-butikker med korte åbningstider — hamstr på hverdage.

Færøerne belønner langsom rejse. I modsætning til Finland, hvor man skal køre nordpå for at fortjene vildmarken, serverer Færøerne skønheden rundt om hvert eneste sving. Det er det land, vi sender vores venner til, når de vil opleve Norden uden den stejle indlæringskurve. Start med Tórshavn, tilføj en ø, og kom tilbage til Nordatlanten, når vinteren kalder.

Begge dele, ærligt talt, men hvis vi skal vælge: Tórshavn, hvis du vil have vild natur og en langsommere rytme; København, hvis du vil have design, cykling og restauranter. Tórshavn er mindre turistet, og det kan vi godt lide.

Ja, medmindre du kun bliver i Tórshavn. Afstandene er korte, men de bedste steder — Saksun, Gjógv, Múlafossur, klipperne på Viðoy — ligger spredt over øer med begrænset busdrift. Book bilen sammen med flyveturen; den lille udlejningsflåde bliver udsolgt om sommeren.